Hvem er vi ?

-----------------------------
Axel Balslev Clausen
Østermarksvej 7D
8300 Odder
axelbalslev(snabel-a)live.dk
Tlf.: 8654 1332
Mobil: 2027 6944
-----------------------------
Anette og Søren Anton Hansen
Espelunden 14
8300 Odder
smederup(snabel-a)gmail.com
Tlf.: 2171 0718
-----------------------------
Ivan Schmidt Larsen
Østermarksvej 18
8300 Odder
ivanschmidt.larsen(snabel-a) gmail.com
Tlf.: 2440 0473
--------------------
Per T Hansen
Balshavevej 36
8300 Odder
pt(snabel a)balshave.dk
Tlf.: 2143 7383
--------------------
Du er besøgende nr:
 457239
Veteranlauget er sidst  opdateret
 den: 24-04-2024
Du er her » 2010

Ruten 2010

Old Timer-turen 2010

Lørdag den 7. august 2010 kørte vi "Old Timer-turen" i forbindelse med Odder Byfest.

Det er jo altid spændende om vejret nu også er med når sådan et arrangement løber af stabelen, Det var det jo så atter i år. Høj himmel og klar solskin. Det var bare perfekt.

Der var på forhånd tilmeldt de 45 køretøjer som vi havde sat som maksimum af hensyn til Gågadens beskaffenhed. Det yngste køretøj var en Morris Mascot Pick-up fra 1976, og det æddste var en Sunbeam motorcykel fra 1927.

Atter i år havde vi lavet aftale med medlemmerne af Aktivitetshuset på Ålykkecentret om assistance med morgenkaffe. Det er jo noget af et rykind når der kommer ca 90 personer til indskrivning med dertil hørende kaffe og ryndstykker.

Tingene klappede fint, og alle var mødt i god tid, så vi kunne komme afsted til tiden. Der var livlig aktivitet udenfor på P-pladsen. Der var interesserede publikummer og nogle af deltagerne valgte at tage kaffen med udenfor og nyde solskinnet. Det blev da også sådan, at "parolen" før start blev holdt udenfor.

Vi kørte ad ruten, som ses på kortet, og fremme ved Restaurant "Stilling Sø" fik vi en særdeles veltillavet brunch med alt hvad dertil hører. Restauranten er beliggende med en meget fin udsigt over søen. De mange nypudesede køretøjer strålede om kap med solen, så det var et flot skue.

Godt forsynede begav vi os så atter tilbage mod Odder, hvor vi skulle være på Gågaden kl 13.15 til parade.

I forvejen var der mange mennesker i byen pga. byfesten, og det er jo sådan, at gamle køretøjer altid vækker opsigt. Således blev det jo også i år. Rigtig mange beundrede køretøjerne, og der blev snakket og spurgt. Der blev udleveret stemmesedler, så publikum kunne afgive stemme på hvilken bil og motorcykel de syntes bedst om. Der blev stemt ivrigt, og de fleste stemmer blandt bilerne tilfaldt startnummer 15, en MG TC tilhørende Arne Rasmussen, Odder -næstflest stemmer fik startnummer 19, en Ford Mustang tilhørende Hans Erik Sørensen, Odder, -og tredjeflest stemmer fik startnummer 34, en MG A tilhørende C og Sv Aa Vestergård, Århus.

Bland motorcyklerne stemte flest på startnummer 36, en Norton tilhørende Carsten Ølholm, Malling, -næstflest stemmer fik startnummer 35, en Harley Davidson tilhørende Rasmus Hansen, Odder, -og tredjeflest stemmer fik startnummer 38, en Sunbeam tilhørende Aase Ølholm, Malling.

Endvidere blev der trukket  2 publikumsgevinster blandt de afgivne stemmer. Lars Christensen, Odder vandet et gavekort på 2 middage, sponsoreret af Montra Odder Parkhotel og Lise Thomsen vandt en sportstaske, sponsoreret af Sparekassen Østjylland, Odder afd.

Desuden var der andre sponsorgaver, som blev udtrukket på startnummeret under den afsluttende eftermiddagskaffe. Samtidig kunne vi med glæde konstatere, at alle var kommet med tilbage, og at turen havde forløbet uden uheld.

Herefter var der stadig tid til at kunne deltage i byfesten og besøge det store kræmmermarked.

Økonomisk set blev det et rigtig flot arrangement, for selvom det primære formål er at prøve at lave et hyggeligt arrangement, blev det muligt at kunne donere kr 5000,00 til Aktivitetshuset ved Ålykkecentret. Beløbet går primært til drift og vedligeholdelse af en turbus, som de råder over på stedet. Vi er rigtig glade for det flotte resultat.

Vi vil her gerne sige tak til alle som har hjulpet, tak til sponsorerne, og ikke mindst tak til alle deltagerne, for uden jer, ville det jo ikke være muligt.

Vi har besluttet at gentage "Old Timer-turen" igen i 2011, men det bliver en ny historie, men kig lige forbi hjemmesiden engang i mellem. Det kunne jo stå noget nyt. 

 

Se også vort sponsorgalleri

Tak for din interesse.