Hvem er vi ?

-----------------------------
Axel Balslev Clausen
Østermarksvej 7D
8300 Odder
axelbalslev(snabel-a)live.dk
Tlf.: 8654 1332
Mobil: 2027 6944
-----------------------------
Anette og Søren Anton Hansen
Espelunden 14
8300 Odder
smederup(snabel-a)gmail.com
Tlf.: 2171 0718
-----------------------------
Ivan Schmidt Larsen
Østermarksvej 18
8300 Odder
ivanschmidt.larsen(snabel-a) gmail.com
Tlf.: 2440 0473
--------------------
Per T Hansen
Balshavevej 36
8300 Odder
pt(snabel a)balshave.dk
Tlf.: 2143 7383
--------------------
Du er besøgende nr:
 475684
Veteranlauget er sidst  opdateret
 den: 09-09-2024
Du er her » 2011

Old Timer-turen 2011

Med det danske klima er det lidt af en spændende opgave, at arrangere en køretur, hvor det hele gerne må foregå i godt vejr. Det er såmænd ikke fordi vi er særligt krævende, bare det da i det mindste er tørvejr.

I dagene op til byfesten i Odder, hvor vi jo er den del af de mange arrangementer, var det noget tvivlsomt om det blev som vi gerne ville have det, men det blev et meget flot solskinsvejr, ikke voldsomt varmt men dejligt. Lidt gråt da vi startede på Ålykkecentret, og fin opklaring og i løbet af formiddagen og resten af dagen blev det et rigtig flot solskinsvejr, så de mange køretøjer tog sig vældig fint ud i landskaberne på køreturen og da de var linet op ved frokostpausen på Odder Golfklubs areal så det særdeles flot ud.

Vi startede med rundstykker og indskrivning på Ålykkecentret, og herefter gik turen ud af Odder mod vest, til Rørth, Bjerager, Boulstrup, Dyngby og langs stranden. Da vi kom tilbage mod Odder drejede vi lige ind ad Broncealdervej, hvor en del af de tidligere beboere fra Ålykkecentret er flyttet til. De havde ytret ønske om, at de meget gerne ville se de ganle køretøjer, så vi lavede en krølle derind, og mange var af huse og vinkede til os. Herefter kørte gennem industriområdet til den nordvestlige del af Odder Kommune, og ad de små veje til Golfklubben, der havde lavet en god frokost til os. Herefter kørte gennem Ørting og Gosmer samt Over Randlev.

Tilbage ved paraden på gågaden i Odder var der et væld af interesserede der spurgte og kommenterede samt ikke mindst gav de deres i konkurrencen om hvilke køretøjer de syntes bedst om.

Det blev sådan, at blandt bilerne fik startnummer 37 en MG TC tilhørende Arne Rasmussen, Odder felst stemmer. Næstflest stemmer fik startnummer 19, en Ford Mustang tilhørende Hans Erik Sørensen, Odder og tredjeflest stemmer gik til startnummer 35, en Lloyd Alexander med trailer, tilhørende Sven Jensen, Hadsten. 

Blandt motorcyklerne stemte flest på startnummer 2, en Harley Davidson tilhørende Rasmus Hansen, Odder. Næstflest stemte på startnummer 26 en BSA, Rocket, tilhørende Gunner J Sørensen, Holstebro og tredjeflest stemte på startnummer 11, en AJS tilhørende Axel Balslev Clausen, Odder.

Vinderne af publikumspræmierne blev Poul Brink, Odder, der vandt en middag for to skænket af Montra Odder Parkhotel, og Chr. Otte, Odder vandt en sportstaske med indhold, skænket af Sparekassen Østjylland Odder Afd.

Efter præmieuddelingen og trækning af sponsorgaver på startnummeret under eftermiddagskaffen på Ålykkecentret sluttede vi dagen af med den glæde konstatering at alle var kommet med hjem i god behold, og ingen uheld undervejs.

Formålet med Old Timer-turen er jo at have en hyggelig og fornøjelig dag. Men skulle der blive et overstud skal dette tilfalde Akvivitetshuset ved Ålykkecentret til drift af deres tur-bus. I år gik det således, at vi var i stand til at donere kr 5000,00 til dette formål. Det er et resultat som vi er rigtig glade for.

Vi siger tak for hjælp til personerne i Aktivitetsudvalget, so tak for støtten fra vore sponsorer, og selvfølgelig ikke mindst til jer deltagere, for uden jer, var der jo ikke nogen Old Timer-tur.

Vi har besluttet at prøve igen til næste år. Så kig forbi denne side engang i mellem. Der kunne jo stå noget nyt.

Kig forbi vort sponsorgalleri. I løbet af kort tid vil der blive lagt billeder ud her på siden.

Tak for din interesse.